Indre udviklingsrejse 🦋

Når livet sender os på indre udviklingsrejse 🙃, og vi bliver nødt til at ændre os selv indefra og ud, så er det ligesom at være sommerfuglelarven i puppen, som skal i gang med at finde sin vej ud.

Det kan føles skræmmende 😥, da vi ikke har prøvet det før, og vi ved ikke, at når vi kommer ud, så er der et liv 💚 og et lys 🌞, som vi ikke kunne have forestillet os indeni vores puppe. Vi ved ikke, at vi kan flyve og har de smukkeste vinger, når vi er i vores puppe. Det opdager vi først, når vi er modige nok til at bevæge os stille og roligt ud af puppen og dens mørke.

Er du klar til at kravle ud af din puppe og ud i lyset, så du kan udfolde dit kæmpe potentiale?

Hvis du mærker, at meget føles forkert og skræmmende i dit liv, så er det muligvis, fordi du er i gang med at forandre dig på en måde, som du slet ikke havde forestillet dig 🦋. Du er i gang med at forvandle dig til den smukkeste og mest magiske udgave af dig selv. Det er på en og samme tid både det mest skræmmende og det mest magiske og befriende 💗

Vid i dit indre at der andre, som har gennemgået processen fra puppe til sommerfugl, og de kan på forskellige vis hjælpe og guide dig på din vej. Der er ingen, som er alene på denne vej, selvom det nogle gange kan føles sådan, når næsten alt skal læres på ny.

Forude venter eventyret som den smukkeste og mest magiske sommerfugl 🦋. Ja, forude venter den smukkeste og mest magiske udgave af dig og den, som du altid har ventet på 💝