Når vi accepterer og elsker vores skygger, så bliver livet så meget lettere, for vi ved, at vi er hele. Og vi ved, at alle andre er det samme. Vi er alle guddommelige hele, og vi er det på hver vores unikke måde.
Og det gør, at skylden og skammen forsvinder, for skylden og skammen kan ikke trives, når vi har taget vores skygger frem fra mørket og ud i lyset. Skylden og skammen lever i mørket, så når der pludseligt er blevet lyst, så mister skylden og skammen magten over os. Og de forsvinder som dug for solen.
Når skylden og skammen forsvinder, så mærker vi den frihed og forbundethed, som vi sådan længes efter. Der er så megen frihed og power i at turde kigge på egne skygger, at de fleste ville gøre det, hvis de kendte gaven, som de blev givet ved at gøre det.
Det er sandheden om os selv og livet, der sætter os frie og forbinder os til livet. Og det er i sandhed en gave 