Jeg hedder Charlotte
Jeg er en visionær leder, der coacher, rådgiver og underviser andre i kærlige forandringer i deres liv. Jeg hjælper andre med at udfolde mere af deres potentiale og følge deres hjertets kald, og jeg kan gøre det, da jeg selv følger mit hjertets kald. Vejen ind til vores gigantiske potentiale føles ikke altid let, og derfor er det rart og trygt at blive støttet og guidet af en, der selv har prøvet det.
Vi har alle langt mere potentiale, end vi går og forestiller os, og de fleste af os har en dyb længsel efter at få udfoldet mere af dette potentiale. Sådan har det også været i mit eget liv, men jeg vidste ikke, hvordan jeg skulle få udfoldet mit potentiale, og det gjorde mig trist og frustreret i en periode. I dag har jeg knækket den kode, og derfor holder jeg af at støtte og guide andre i at gøre det samme.
Lidt om min vej
Mindset og perspektiv er altafgørende
Min egen vej tog fart, da jeg efter 30 års samliv med min tidligere ægtefælle blev skilt fra ham i sommeren 2019. Det, der dengang gjorde ondt i min krop og overalt, fik jeg ved indre arbejde vendt til en kæmpe gave i mit liv. Jeg fik transformeret sorgen og smerten til kærlighed og livsglæde.
Min proces stoppede imidlertid ikke der, for i foråret 2021 kunne jeg mærke, at tiden var kommet til, at jeg skulle en anden vej jobmæssigt. Jeg har en cand. merc. uddannelse i min bagage, og jeg har i mange år arbejdet med ledelse, økonomi, udvikling og videndeling. Det var mit job som koncernregnskabschef for 25 medarbejdere i en stor organisation, som jeg her sagde farvel til, selvom det føltes meget usikkert.
Jeg trådte i denne periode af mit liv ud af min egen comfortzone og begyndte at prøve noget nyt og anderledes, og det gjorde, at jeg i dag ser verden med nye og friske øjne. Jeg ser i dag potentiale, nye muligheder og nye vinkler overalt. Jeg valgte i denne periode bl.a. at tage en coachuddannelse, kurser i autentisk lederskab, etablerede mit eget firma Pinkdiamant og underviste i virksomhedsøkonomi.
I dag er jeg glad og stolt over, at jeg turde og forsat tør følge mit hjerte – min indre guidning. Og jeg elsker at dele ud af min megen viden & erfaring, så andre også kan udfolde mere af deres potentiale. For det, der gør os triste og frustrerede, er, når vi ikke får udfoldet det gigantiske potentiale, som bor i os. Mange af os har lært, at den rigtige vej til succes i livet er forudsigelig, lige ud og kan planlægges, men vejen til vores gigantiske potentiale er lige det modsatte.
For mig er udfordringer i dag en mulighed for vækst, fejl er en mulighed for læring og “forbudt for indkørsel” er signal om ny retning. Og ja, for mig er mindset og perspektiv altafgørende.
Nogle gange, når det føles som om, at alt falder fra hinanden, kan det faktisk være, at det hele er ved at finde sin rette plads.
Fakta om mig
Her er lidt forskelligt om mig
Min karriere:
Ledererfaring: Jeg har været leder i 11 år, hvoraf fire år var som koncernregnskabschef for 25 medarbejdere i en stor organisation.
Ansættelser: Jeg har bl.a. været ansat hos Falck Danmark, Banestyrelsen, Grundfos, Århus Amt, Viborg Amt, Region Midtjylland og Midtbyens Gymnasium i Viborg
Efteruddannelse:
2015: Chefkonsulentuddannelse med fokus på forandringsledelse, kommunikation og strategisk ledelse, Danmarks Tekniske Universitet.
2021: Uddannelse i coaching og konflikthåndtering, Erhvervsakademi Aarhus.
2021: Kursus i autentiske lederskab, Dr. Claire Zammit (7 ugers amerikansk online-kursus).
2023: Kursus i autentisk lederskab og coaching, Aaron, Mat og Victor (3 ugers amerikansk online-kursus).
Interesser:
Jeg holder af at lære nyt, være i udvikling, dele min viden og erfaring, støtte andre og skabe resultater i samspil med andre.
Klar til kærligt lederskab?
Du har fortjent det eventyr, som kommer med kærligt lederskab