Giv dig selv lov til at drømme . Sæt retning på dine drømme . Og følg dine drømme
Hvad end du drømmer om, så er dine drømme der af en grund
Det, der kan gøre det svært at følge vores drømme, er de mange begrænsende overbevisninger, som vi har med os. Og så er det forventningen om, at når vi følger vores drømme, så skal vi præcis vide og have en detaljeret plan for, hvordan vi når dem.
Vi tror fejlagtigt, at når noget ”fejler”, så har vi gjort noget galt, men intet kan være mere forkert. Lige der er vi i gang med at lære en masse, som vi kan og skal bruge senere for at nå vores drømme, og måske opdager vi, at vi i første omgang gjorde vores drømme ”for små”.
Vejen mod vores drømme er en vej med bump og en masse læring, som bringer os til vores drømme, når vi er vedholdende, kærlige ved os selv og målrettet.
Selv har jeg de seneste 5 år været på noget af en læringsvej for at følge mine drømme, og for mig er udfordringer i dag mulighed for vækst, fejl er mulighed for læring og “forbudt for indkørsel” er signal om ny retning. Og ja, jeg ser i dag verden upside down, og det er en kæmpe gave, for nu ser jeg nye muligheder og nye vinkler overalt. Jeg kendte ikke vejen, men jeg turde følge den og følger den, og det er jeg dybt taknemmeligt for.
Sæt retning på dine drømme