Træd ud af dramaet 🎭 og skab den film, som du længes efter at være en del af 🤩

I ”Vinderen står alene” viser Paulo Coelho et spejlbillede af den verden, som vi er en del af. Bogen handler om en filmfestival i Cannes, hvor eliten samles – de, der har fået succes i drømmemagerens verden af mode og film. En verden, hvor vi nemt bliver forledt til at tro, at de eneste værdier, som er værd at stræbe efter, er penge, magt og berømmelse. Det er de færreste, som tænker over, at deres drømme bliver manipuleret.

Vi er med andre ord alle en del af et drama eller skuespil, indtil vi for alvor forstår, at vi er en del af et drama🎭. Når vi til fulde forstår, at vi selv er aktører i vores egen film, kan vi begynde at skabe den film, som vi ønsker at være en del af. Så begynd allerede i dag at overveje, hvilken film, du ønsker at være en del af fremover✨❤😍.

Indtil vi bliver bevidste om, at vi er en del af et drama, hvor vi spiller forskellige roller – krænker, redder og offer -, så styrer vi ikke selv vores egen film. Vi har derfor alle brug for at opdage, at vi skal have reddet os selv ud af det drama, som udspiller sig i vores liv. Og det gælder både i det helt nære, men så sandelig også på den store klinge, den store scene – altså i det kollektive felt. Der er dramaer på mange niveauer 🎭🎪.

For så længe, at vi hver især følelsesmæssigt indgår i drama, kan vi ikke se det hele fra et større og udviklende perspektiv. Vi bliver fanget i dramaet og mudderet.

Når vi opdager, at vi selv spiller enten krænker, offer eller redder, så er det tid for at træde et skridt tilbage og blive observatør af skuespillet. Der er i min tilgang til verden og livet kun en vej ud af dramaet, og det er ligegyldigt på hvilket niveau, vi taler drama, og det er væk fra dramaet og indad. Det er her, at vi skal gå ind og mærke os selv, vi skal ned i kroppen, og vi skal gøre det indre healingsarbejde 🥰.

Når vi har plejet os selv med nænsomhed og kærlighed, og vi har fået ryddet ud i eget mørke, traumer og sår, så øger vi vores energivibration markant. Vi tager et kvantespring både bevidsthedsmæssigt 💡og energimæssigt 💜✨. Og vi begynder at se livet i et andet perspektiv og tiltrække alt det i livet, som vi drømmer om og længes efter.

Og det, som jeg skriver her, er lige så meget til mig selv, for det er en øvelse at træde ud af dramaet og holde sig ude af dramaet. Vi bliver på forskellige niveauer testet i, om vi kan forblive observerende, oplysende🌞og kærlige 💗 i vores liv. For det er vejen til at forandre 🦋 både os selv og verden omkring os.

Når jeg skriver dette opslag, så er det for at gøre opmærksom på, at vi alle skal redde os selv og bringe os selv derhen, hvor vi længes efter at være. Og vi skal i gang med at skabe den film, som vi længes efter at være en del af. Min egen film hedder ”Et liv i stor kærlighed ✨💚💙💜✨ – et liv, hvor jeg er med til at skabe en kærlig verden, hvor det er rart at være menneske🥰”. Og ja, så er der også mange andre skønne detaljer i mit manuskript til min film😊.

Når vi knækker koden med, at vi er skaber af vores egen film, så ved vi, at alle de mennesker, som vi møder på vores vej, er her for at lære os noget, hjælpe os med at øge vores bevidsthedsniveau og udleve vores potentiale 💚✨.

Så herfra en stor TAK til alle, der hjælper mig og har hjulpet mig med at være, hvor jeg er nu. Jeg havde ikke i min vildeste fantasi forestillet mig, at mit liv ville blive så kærligt 😍 og magisk 🌟, som det er. Af hjertet tak til jer alle.

Og så håber jeg, at disse ord inspirerer andre til at begynde at skabe den film, som I længes efter at være en del af.