Der er så meget, som kan få os til at grine og have det rart, når vi giver os selv lov. Og ofte er det de små ting i livet, som får os til at grine og le allermest. Det kan være oplevelser, hvor vi måske har været fjollet eller naive, og når vi så kommer til at tænke på dem igen, så kommer vi til at grine. Sådanne oplevelser har jeg flere af, og andre ville måske synes, at oplevelserne var flove eller pinlige. Jeg siger i stedet tak til universet for, at jeg får lov til at opleve dette, for sådanne oplevelser kan jeg jo grine af mange gange.
Vi har alle et valg i, hvordan vi betragter alle de ting, som sker i vores liv. Og jeg har valgt, at jeg vil lære af dem alle, og der skal komme god læring ud af dem alle .
Jeg har et indre barn, som så gerne vil på eventyr – og det både i mit indre liv og i mit ydre liv. Jeg har et indre barn, som elsker, når jeg danser til musik og drømmer mig væk. Jeg har et indre barn, som godt kan lide farverige ting. Det kan være tøj, blomster , sommerfugle og krystaller.
Mit indre barn elsker krystaller og deres smukke farver. Og mit indre barn ved altid, hvilken krystal jeg har brug for at gå med. Og i går blev jeg gjort opmærksom på, at jeg skulle have min gule calcit 🌞 i lommen. Gul calcit giver glæde, leg og spontanitet. Og den får os til at tage tingene lidt lettere, og den er meget positiv og den forhøjer energien i os .
Og sådan kunne jeg blive ved med at fortælle om mit indre barn, og hvad det elsker.
Ved du, hvad dit indre barn elsker?
Hvis nej, så luk dit indre barn ind i dit liv og spørg, hvad der gør dig glad. Og hvis ja, så gør meget mere af det, som dit indre barn elsker, og som gør dig glad .
Rigtig god og kærlig dag