Vi har i en tidlig alder lukket ned for kontakten til vores højere selv. Den del af os, der allerede ved og som har alle svarene.

Vi har lukket ned for at overleve. Men det er den manglende kontakt til os selv, som smerter os. Og smerten bliver som regel større med alderen.

Svarene på alle vores smerter er lige foran os, og det har de været hele tiden. For det er at finde kontakten til os selv igen. Det er at finde hjem til os selv. Det er at finde vores kærlighed, lys og åndedræt.

Vi er blevet forledt til at tro, at der er nogle, som er klogere end os selv om os selv. Vi er kommet til at give vores power væk til andre, og det kan være alt fra religiøse ledere, spirituelle guruer, læger, politikere, chefer, en ægtefælle, familie, ”superstjerner” eller alle mulige andre.

Fakta er, at de fleste af os kommer til at give vores energi og power væk til andre, fremfor til os selv. Men tiden kalder på, at vi hver især vender blikket hjemad til os selv, og vi giver os selv den kærlighed, anerkendelse og opmærksomhed, som vi har brug.

Vi har hver især brug for at finde ”guruen” i os selv. Vi er hver især den, som vi altid har ventet på ✨💝✨