Vi er her i denne tid for bringe os selv fra vores mørke og til vores lys.
Vi er så vant til at leve i mørket, at vi tror, at der er lyst. Først når vi tør gå ind i eget mørke, opdager vi, at der findes en mere kærlig virkelighed. Og der findes et mere lyst, klart og kærligt liv for os. Vi finder kun det liv, som vi længes efter, når vi er modige og tør bevæge os forbi alle vores egne fangevogtere og grænsevogtere.
Og ja, jeg er selv gået forbi et hav af mine egne vogtere og ”shit”, hvor har jeg været nervøs undervejs, for det har jo virkelig været min egen frygt, som jeg gang på gang har skulle overvinde. Og hver gang har jeg opdaget, at den største frygt boede i mit hoved, for der kom altid en ”løsning” på min vej. Jeg har tidligere spildt så meget tid på at frygte noget, som kun boede i mit hoved, så det gider jeg ikke længere 
Det tager tid at vænne sig til et liv i lyset, for øjet er trænet til mørket. Så i lang tid føles det som at famle sig frem, da det mest naturlige i livet, nemlig at føle og mærke
sig frem skal genlæres.
Det er vores sanser, der kender vejen, men vi tror fejlagtigt, at det er vores hjerne, der kan finde vej. Det er vores sjæl, der kan sanse, og det er derfor, at den kender vores kærlige og lyse vej frem.
Vi er så meget lys, at vi er bange for vores eget lys. Vi er bange for lyset, da de fleste kun kender til mørket, og derfor afviser de lyset, når de møder det, da det virker blændende og skarp.
Du er så meget lys, at du, ”dit menneskelige jeg”, ikke forstår det. Din sjæl ved det godt, og den prøver igen og igen at lade dig træde ind i dit eget lys, men du afviser det, da det føles ukendt. Når du træder ind i dit lys, så åbner dit kæmpe potentiale sig, og du og verden venter på, at du tør gå mod dit skjulte potentiale 
Og JA, du kan godt, og du tør godt, for du behøver kun at tage et skridt ad gangen, når først du overgiver dig til dit hjertes 
vej.