I dramatrekanten er der tre roller, nemlig krænker, offer og redder, og det giver en særlig dynamik. I vores hverdagsliv er vi alle en del af et drama, indtil vi opdager det, og vi bevidst vælger at træde ud af dramaet og begynde at gøre noget andet i vores liv.
Her er lidt om de tre roller:
Når vi er i rollen som offer, så føler vi os svage og hjælpeløse, og vi håber på, at andre kommer og redder os. Det kan f.eks. være ved, at de ændrer adfærd, eller de gør noget for os. I rollen som offer vender vi vores frustration og tristhed indad, vi bebrejder os selv, og vi gør os selv meget små.
For at komme ud af offerrollen har vi brug for at lære at tage kærligt ansvar for os selv, og det gør vi ved at være en kærlig & omsorgsfuld mor og en støttende & givende far for os selv. Vi skal lære at være der for os selv, vi skal mærke, hvad vi har behov for, og hvad vi ønsker, og vi skal lære at give det til os selv.
Krænkeren:
Når vi tager rollen som krænker, er vi vrede, dømmende eller strenge. Og det er vores egen følelse af frustration, irritation, vrede, had eller afmagt, der gør, at vi tager rollen som krænker. For i rollen som krænker, kan vi få afløb for vores følelser af frustration, irritation, vrede, had eller afmagt. Og derfor er rollen som krænker en rolle ligesom de andre roller, for udadtil ser vi ud til at være stærke og magtfulde, men i virkeligheden føler vi os indadtil svage og magtesløse.
For at komme ud af rollen som krænker, er det vigtigt at lære at udtrykke følelser hensigtsmæssigt, når de opstår, fremfor at undertrykke dem, så de kommer ud på en usund og uhensigtsmæssig måde til skade for andre og os selv. En god begyndelse er at huske sig selv på, at vi hver især er helt OK.
Redderen:
I rollen som redder, så hjælper vi andre, som vi fornemmer, har brug for vores hjælp. Og vi hjælper gerne andre, selvom de ikke har spurgt om vores hjælp. Men ofte kommer vi i rollen som redder til at tilsidesætte vores egne behov, da vi har så meget fokus på at hjælpe andre, at vi glemmer at passe godt og kærligt på os selv.
For at komme ud af rollen som redder er det vigtigt at huske sig selv på, at andre voksne kan tage ansvar for sig selv. Det er at vise tillid til andre at tro på, at de selv kan tage ansvar for sig selv. Og vi skal minde os selv om, at det ikke er vores opgave at hjælpe andre med mindre, at vi bliver direkte bedt om hjælp, og så skal vi mærke efter, om vi har overskud og lyst til at hjælpe. Når vi vælger at hjælpe andre, så skal vi blive på egen banehalvdel og passe på med ikke at overinvolvere os i hjælpen.
Når du kan se, at du udlever disse roller i dit liv, så kan du stille og roligt træde ud af dem og begynde at skabe det kærlige liv, som du længes efter 
