Vi begynder alle i livets kælder i kærlighedens hus. Det er her, hvor vi lærer ukærlige mønstre og får usande programmeringer om os selv og livet. Det også her, at vi lærer om frygten.
I kælderen er vi triste indvendig, og vi har det elendigt. Og når vi har det elendigt, bebrejder vi os selv, og vi bebrejder andre, og vi nævner navne. Når vi lever vores liv i kælderen, ved vi ikke, at vi kan komme op til et mere lyst og kærligt liv ved at bevæge os væk fra kælderen, for i kælderen kender vi kun mennesker, der lever i kælderen.
Vores sjæl ved, at der findes mere kærlige 
etager oppe i kærlighedens hus, og derfor har vi en dyb længsel efter noget, men vi har svært ved at sætte ord på. Og vi tror ikke, at det er muligt for os at leve anderledes og gøre noget andet.
For at vi bevæger os opad i kærlighedens hus, skal vi være klar til at gøre det indre arbejde, som vi møder på vores vej op i huset. Og første skridt væk fra kælderen er, at vi indrømmer overfor os selv, at vi har det elendigt, og vi har brug for hjælp for at få det bedre og være indstillet på at tage imod hjælp. Når vi er indstillet på at få hjælpen 
, sker der noget.
Og tro mig, jeg har været i livets kælder 
, og jeg er i dag meget taknemmelig for, at min sjæl har fået mig op i kærlighedens hus. For på de øverste etager i huset handler alt om kærlighed, og det er lige mig, for det er det, der får mit hjerte til at boble af glæde 
Rigtig god og kærlig dag