Forleden dag mødte jeg en kvinde på en gåtur, som omfavnede mig og ville være venner med mig, da hun var blevet afvist af sine veninder. Jeg forstod i situationen ikke helt, hvad der skete, men det gjorde jeg kort tid efter.
Mange føler i disse dage, at de bliver afvist af den ene eller anden grund. Og jeg kender selv alt til det med afvisning på den vej, som jeg har gået. Vi møder afvisning på vores vej i livet. Og det gør vi i særdeleshed på vores vej tilbage til vores sande udgave. Den sande udgave, som vi blev født til at være 
Afvisning gør ondt og er smertefuld 
. Men når vi først forstår, at vi faktisk selv, er den eneste, der kan afvise os selv, så har vi også løsningen. Når vi altid er der for os selv, så er vi der også for selv, når andre ikke synes om det, som vi siger eller gør. Og så er det ikke længere muligt at blive afvist af andre, det kun muligt at møde sig selv med større og større mildhed og kærlighed.
Enhver afvisning er et signal om at vende sig mod sig selv med mildhed og kærlighed 
. Og for hver gang, at vi favner os selv med mildhed og kærlighed, jo tættere kommer vi på vores sande udgave af os selv.
Jeg siger tit, at alt vender på hovedet 
. Det betyder bl.a., at vi skal søge og finde gaven i det, der sker, også når noget gør ondt og er smertefuldt i vores liv. Og gaven i en afvisning er muligheden for større mildhed og kærlighed til os selv. Og ja, det tager tid at lære, men tro mig, det kan læres, og det gør godt