Din sjæl kender vejen til indre balance, hvis du bare giver den lov til at vise dig vejen
Vejen byder på op- og nedture, og den byder på yderpunkterne i elementerne jord, vand, ild og luft, så du lærer elementerne at kende . Det er når, vi lærer at balancere elementerne, at alkymien opstår i vores liv.
Lidt om yderpunkterne i elementerne jord, vand, ild og luft:
For meget jord giver manglende bevægelse, og for lidt jord giver manglende jordforbindelse.
For meget vand giver ”oversvømmelse”, og for lidt vand giver ukærlige og barske livsbetingelser.
For meget ild giver brand og eksplosion, og for lidt ild giver kulde og død.
For meget luft giver luftkasteller og kaos, og for lidt luft giver åndenød og iltmangel.
Opgaven for hver af os er at bevæge os fremad i livet, så vi selv lærer elementerne at kende, for det kan vi ikke lære fra andre. Vi opnår kun indre balance og alkymi, når vi tør følge vores sjæl, som kender den vej, der er vores hjem til kærligheden i os selv
Ingen andre har gået din vej, og ingen anden end dig kender din unikke vej hjem til indre balance og alkymi