Det er blevet efterår, og i dag var en af de smukke novemberdage, hvor solen kom frem og lyste op. Jeg nyder at tage til Hald Sø på en smuk dag som denne og her blive tanket op med energi. Det er som om, at livet bliver så meget lettere og smukkere efter en gåtur i naturen. Og det er godt at minde sig selv om i denne tid, hvor mange af de nyheder, der strømmer til os, kan være både triste og tunge.
Efteråret er tiden, hvor vi trækker os lidt tilbage og bruger årstiden til at reflektere over forskellige ting i livet. Og nogle gange opdager vi, når vi begynder at mærke efter og reflektere over vores liv, at det er svært for os at finde vejen i livet, for vi har mistet orienteringen. Vi spørger os selv, ”hvad skal jeg dog gøre? eller ”hvordan finder jeg vejen?”.
Spørgsmålene kan være mange, og de kan larme meget. Det er min erfaring, at når det larmer meget, så er der et vigtigt budskab fra kroppen til os om behov for forandring. Inden i kan vi nemlig godt mærke, at der er noget galt i vores liv, men vi tvivler på os selv, vores følelser og på hvilken retning, vi skal. Vi går måske i panik, frygttilstand og modstand, for det hele virker så truende og uoverskueligt.
Men en gåtur i naturen eller en stille stund for sig selv, hvor vi lytter til vores hjerte, kan vise os vejen. Jeg har en stor tro på, at vores hjerte altid kender svaret og kan vise os vejen. Det, der gør os i tvivl, er svaret, for svaret kan betyde en ændring i vores liv, som lige nu kan virke svær, utryg og uoverskuelig. Men når vi vælger at følge vores hjerte, og vi stoler på, at vores smukke hjerte viser os vejen, så kommer vi stille og roligt på den vej, som vi inderst inde godt ved, er den rigtige vej for os.