Det er vinter 
, og stilheden kalder 💡
Ofte er vi bange for vintermørket og stilheden, for hvad gemmer der sig her?
Af frygt for vores eget indre mørke og stilhed lever vi et liv, hvor vi flygter fra mørket og stilheden i vores indre. Konstant er vi på flugt eller fart væk fra os selv 
Vi er bange for at blive fanget af vores egne indre dæmoner, som måske gemmer sig i mørket og stilheden.
Men hvis vi ikke tør bevæge os ind i vores eget indre mørke og være i stilhed med os selv, så finder vi aldrig ud af, hvad der gemmer sig her.
Hvad hvis der gemmer sig en skattekiste i mørket og stilheden? En skattekiste af indre visdom, som bliver bevogtet af vores egen indre frygt. En frygt så bange, at den gør alt for at holde sig skjult. Men hvad hvis frygten blot venter på at blive favnet af varme, omsorg og kærlighed?
Hvad hvis den frygt, der bor dybt i dig, bare venter på, at du en dag tør være modig nok til at elske den? Elske frygten, dig og alt, hvad du er.
Vi vil så gerne, at andre kommer og redder os fra vores egen indre frygt, men vores frygt venter på, at vi selv tør se, favne og elske vores egen frygt.
Der i det dybe mørke og stilheden bor frygten, og den er bange for at blive opdaget for tænk, hvis vi ikke tør elske vores egen frygt. Det er det, frygten frygter, at vi ikke kan, og vi ikke tør elske os selv. Frygten er bange, så bange, for den tror, at den er et uhyre, en dæmon, en vanskabning, og derfor gemmer den sig i mørket og stilheden.
Det er den smerte, som vi bærer på, indtil vi opdager, at vi selv er nøglen til befrielsen af vores egen indre smerte. Kærlighed kan smelte og heale frygten, hvis vi blot tør lade kærligheden favne vores dybe frygt.
Det her gælder os alle, for vi bærer alle på frygt, men kunsten er at turde mærke vores egen frygt med den største og varmeste kærlighed. Vores egen altomfavnende kærlighed kan sætte frygten fri af sit fangenskab.
Frygten er det lille forskræmte barn i den kolde hule, som gerne vil reddes af kærligheden, men som er bange for, om kærligheden vil elske frygten. Den sværest prøve, som vi alle får i livet, er, om vi tør elske os selv, herunder vores egen frygtsomme frygt. Det er, hvad sand kærlighed er, og når kærligheden er størst, nemlig, at vi tør elske os selv med alt, hvad vi er 
Vores store kærlighed er nøglen til alt 
De kærligste hilsner herfra 
