Når vi gør det rart at være i vores krop, så bliver det sjovere at være os.
Ofte glemmer vi at lytte til, hvad vores krop har brug for, og vi har ofte mange års erfaring med at overhøre vores krops behov. Vi kritiserer vores krop, når den ikke makker ret, i stedet for at lytte til dens budskab om, at den ønsker at blive hørt og holdt af.
Ofte bærer vi i vores indre også på skyld og skam, som vi lader bo i vores eget mørke, fremfor stille og roligt at tage dem ud i lyset, og give skylden og skammen den kærlighed, som de desperat skriger på. Vi er, indtil vi indrømmer det overfor os selv, vores egen værste og hårdeste dommer. Det er godt at have en indre dommer, som holder os ansvarlig for, hvad vi gør, men de fleste har en indre dommer, som har brug for at blive mere blid, kærlig og forstående. En indre dommer, som har en sund balance mellem retfærdighed og kærlighed.
Når vi gør dommeren i vores indre mere blid 
, så bliver det mere rart og sjovt at være os 
