I min tilgang til verden er vi alle på hver vores rejse her på jorden, og vi kan derfor ikke sammenligne os med andre, for vi er her for at lære noget forskelligt og tilbyde verden vores særlige gaver 
Vi har brug for hver især at være stolte af, hvem vi er, og hvem vi er fødte til at være 
Alle er vi særlige og ingen er mere end andre i en sund verden.
Når vi vælger at følge det usunde maskulines tilgang til livet, så ser vi ikke vores rejse her på jorden som guddommelig 
. Og vi afskærer med andre ord os selv fra at se, at vi både er mennesker og guddommelige på en gang, og det gør ondt. Det gør altid ondt, når der er en del af os selv, som vi ikke vil se, og så er det ligegyldigt om det er den menneskelige del eller den guddommelige del.
Det usunde feminine, som meget af det spirituelle er bygget op omkring, vælger at afskære den menneskelige del. Det er martyren (redderen), som ofrer sig selv igen og igen, og som glemmer egen krop og behov.
Vi er både menneske og guddommelig. Vi er både maskulin og feminin. Empat og narcissist. Kold og varm. Givende og modtagende. En kold skid og en varm sjæl. Vores opgave her på jorden er at elske os selv som den 
, som vi er født til at være
Vi er her for at lære at være stolte af, hvem vi er, og hvem vi er født til at være. Det rejsen fra at føle sig som den grimme ælling til den smukke og stolte svane 