Vi har sagt velkommen til et nyt år, og vi skriver nu 2025. Året 2024 er gået, og forhåbentligt har du tid til at se og opdage, hvilke sider af dig selv du har mestret i 2024.

Vi er kommet her for at blive hele og sande udgaver af os selv. Vi er her for at opdage, at vi er alt på en gang. Vi er perfekte og uperfekte. Vi er narcissisten og empaten. Vi er barnet og den voksne. Vi læren og eleven. Vi er den snaksaglige og den stille. Vi er det hele på en gang, men nogle gange er der sider af os selv, som vi ikke vil se, hvilket gør ondt, for det er sider af os selv, som vi har sendt i skyggen/skammekrogen.

Når der er sider af os selv, som vi ikke vil eje eller se, så gør det ondt inde i os, for det er smertefuldt ikke at føle sig hel. Jo mere vi giver os selv lov til at se og eje alle sider af os selv, jo mere bliver vi hele, og det kan vi mærke dybt inde. Dybt inde har vi en længsel efter at være hele og elsket lige præcis, som vi er. Og det smukke er, at vi allerede er det, som vi gerne vil være og længes efter. Vi er præcis, som vi skal være, men vi skal bare give os selv lov til at se det og være det.

Så hvilke nye sider af dig, har du givet sig selv lov til at se og mestre i 2024?

Vejen hjem til helheden består i at samle alle sider af os selv. At finde alle de puslespilsbrikker, som vi er, men hvor der er nogle af brikkerne, som vi har gemt og glemt inde i os.

Du er hel og alt det, som du længes efter. Giv dig selv lov til at se det, for det er kærlighed til dig.

De kærligste hilsner herfra ✨💝✨