Jeg skriver genstart, da min Facebook profil for Pinkdiamant i går blev lukket ned, og i dag er den blevet fornyet og har fået et løft. Nu er der tydeligt fokus på ”Visdom og Bevidsthed”.
Som jeg siger, intet er tilfældigt, og alt har guddommelig timing. Så selvfølgelig var det i dag, at jeg modtog disse tre ENERGI✨ spray med posten. Jeg har ventet længe på dem, men de har haft behov for forskellige stop, inden de nåede mig i dag.
Det er spray med højt vibrerende energier, og der kan læses mere om disse ENERGI✨ spray hos Amanda Ellis, som har udviklet disse spray, og hun har lavet mange forskellige.
Jo mere vi hver især hjælper os selv med at smide gamle begrænsninger, ukærlige mønstre og usande overbevisninger, jo tættere kommer vi på den autentiske udgave af os selv, som vi er kommet for at være. Den udgave af os, som har adgang til indre visdom og højere bevidsthed, og som vi længes efter at være.
I processen med at blive en lettere udgave af os selv, så kan forskellige værktøjer hjælpe os, og et blandt mange værktøjer er ENERGI✨ spray såsom de ovennævnte eller de ENERGI✨ flasker, som hedder Aura Soma.
Vores kæmpe ubeviste potentiale venter på, at vi tør folde det ud ✨💝✨