Jeg kalder det skifte, som vi står i, for skiftet fra gammel tid til NY tid. Andre kalder det, at vi går fra Fiskenes tidsalder til Vandbærerens tidsalder eller, at vi går fra 3. til 5. dimension. Men ligegyldigt, hvad vi kalder det, så er det for os alle sammen et kæmpe skifte.
I skiftet til NY tid hæver vi vores vibration fra en lav frygtbaseret vibration (3D) til en høj kærlighedsbaseret vibration (5D), og samtidig udvider vi vores bevidsthed. Og i takt med at flere og flere gennemgår dette skifte, så ændrer vores samfund og verden sig også. Vi begynder hver især at se og opdage noget, som vi ikke kunne se før. Og det gælder både i vores personlige liv og i verden omkring os.
Selv anede jeg intet om dette skifte for 3 år siden, men min skilsmisse satte gang i transformationen hos mig. Og sikke en rejse, for det er noget af en læringsrejse. Der er meget at aflære og lære. Og jeg tænker, at sådan bliver det ved med at være i mange år.
Noget af det, som har glædet mig undervejs, har været, at jeg kunne begynde at se sammenhænge (forbinde dots) omkring økonomi m.v. Så det, jeg tidligere ikke kunne få til at hænge sammen, og som virkelig undrede mig, kunne jeg begynde at få til at hænge sammen. Og sådan hører jeg det også fra andre.
Når jeg vælger at skrive opslag om dette skifte, så er det for, at flere får viden om dette skifte. Og jeg håber, at det kan være til gavn for de af jer, som selv står i skiftet, men også for de af jer, som har familie eller venner, som står i skiftet. Der vil være nogle år, hvor vi er i forskellige faser af dette skiftet, og jo flere der kender til dette skifte, jo nemmere bliver det for alle. Og det er godt at huske, vi alle er lige præcis der, hvor vi skal være.