Vi er på vej fra gammel tid til NY tid.
I NY tid er kærlighed det vigtigste – kærlighed til os selv og kærlighed til andre.
Så det er et stort skifte og en kæmpe transformation, som vi står i.
Det er et skifte, hvor vi går fra at være styret af vores ego til at være styret af vores kærlige sjæl. Det er et skifte, hvor vi går fra frygt til kærlighed & tillid. Det er et skifte, hvor vi går fra at give andre magt over os til at tage vores power hjem til os selv. Det er et skifte, hvor vi opdager sandheden om, hvor unikke og storslåede væsener, vi er. Og det er et skifte, som foregår indeni hver eneste af os. Og det er et skifte, som tager tid.
Det er et stort skifte, så meget bliver forandret, og undervejs kan det føles kaotisk og vildt.
Jeg har læst og undersøgt meget om dette skifte til NY tid, og derfor vil jeg begynde at skrive nogle opslag herom på min side, så flere får ord på, hvad det er for et skifte, der er på vej.
Jeg har en stor interesse for økonomi, og jeg har derfor også haft et særligt fokus på økonomi, når vi taler om det skifte, som vi er i. Og i min tilgang til verden og økonomi er det afgørende for skiftet til NY tid, at rigdommen i denne verden bliver fordelt anderledes og langt mere retfærdigt, end vi ser lige nu.
Jeg har en cand.merc. uddannelse i bagagen, og jeg har i 25 år arbejdet med økonomi på forskellig vis. Igennem alle årene har jeg været optaget af at forstå økonomi, og den betydning økonomi har i vores verden. Og der har i 10-15 år været noget, som undrede mig omkring økonomi – noget, som jeg ikke kunne få til at hænge sammen. Og godt for det, for min undren har sendt mig på rejse og givet mig nye indsigter.
Der sker i denne tid meget på den økonomiske front, også meget, som vi slet ikke hører noget om i medierne. Og meget tyder på, at vi indenfor kort tid står overfor et kollaps af den vestlige verdens økonomier (kort tid kan være alt fra senere i dag til i løbet af oktober). Jeg har valgt at skrive det her, så alle, der følger min side, har mulighed for at forberede sig ved at have ekstra kontanter og ekstra mad, ligesom det er muligt at forberede sig mentalt på, at dette er på vej.
Der kommer efterfølgende et nyt økonomisk system, som hedder QFS (Quantum Financial System), og det er baseret på guld. Jeg vil senere fortælle mere om QFS, og hvad der sker på den økonomiske front. Der kommer helt generelt til at ske meget, for det er et KÆMPE skifte, som vi er i. Et skifte, der berører os alle, og som ingen af os kan løbe fra, men vi kan hjælpe hinanden igennem skiftet ved at dele ud af viden og erfaring.