I dette her indlæg fortæller jeg om rollen som krænker i dramatrekanten. Jeg har for nogle dage siden lavet et indlæg om rollen som redder. Og har du lyst til at høre mere om dramatrekanten og de tre roller heri, nemlig krænker, offer og redder, så har jeg også lavet en video herom. Og videoen kan ses på Pinkdiamants Facebook side (@pinkdiamantcoach).
Umiddelbart vil mange af os måske benægte, at vi til tider tager rollen som krænker. Men ikke desto mindre tager vi også denne rolle enten ubevidst eller bevidst en gang imellem.
I rollen som krænkeren ser vi os selv som rigtig og de andre som forkerte, og vi er derfor gode til at dømme, kritisere, anklage og manipulere og udskamme andre. Vi sørger i denne rolle for at placere ansvar og skyld hos andre, så vi selv slipper for at tage ansvar.
Når vi tager rollen som krænker, er vi vrede, sure eller strenge. Og det vores egen følelse af frustration, irritation, vrede, had eller afmagt, der gør, at vi tager rollen som krænker. For i rollen som krænker, kan vi få afløb for vores følelser af frustration, irritation, vrede, had eller afmagt. Og derfor er rollen som krænker en rolle/en maske ligesom de andre roller, for udadtil ser vi ud til at være stærke og magtfulde, men i virkeligheden føler vi os indadtil svage og magtesløse.
Men det er muligt at lære at træde ud af ”krænkerrollen” og dramatrekanten ved at tage et kærligt ansvar for vores egne følelser og behov og lære at udtrykke dem hensigtsmæssigt.
For at komme ud af rollen som krænker er det vigtigt at lære at udtrykke følelser hensigtsmæssigt, når de opstår, fremfor at undertrykke dem, så de kommer ud på en usund og uhensigtsmæssig måde til skade for andre og os selv. En god begyndelse er at huske sig selv på, at vi hver især er helt OK. Og at vi kun ved, hvordan det er at være i vores egne sko og på vores vej, for vi har ikke prøvet at være i de andres sko og på deres vej.
Så i stedet for, at vi giver en masse energi væk til andre, så kan vi hver især begynde at give al denne energi til os selv. For inderste inde har de fleste af os et forsømt barn, som mangler vores opmærksomhed og kærlighed. Vores indre lille barn sidder bare og venter på, at vi får øje på det fremfor alle de andre udenfor os selv. Og vores indre lille barn bliver så glad og lykkelig, når vi vælger at rette vores energi og kærlighed indad. Så med små skridt og kærlighed kan vi skabe gode forandringer for os selv og andre omkring os.