I dette blogindlæg skal det handle om rollen som offer i dramatrekanten. En rolle, som vi nemt kan blive fanget i, hvis vi ikke er bevidste om det, for i offerrollen slipper vi for at redde os selv, da vi overlader rollen som redder til andre.
Når vi er i rollen som offer, så føler vi os svage og hjælpeløse, og vi forventer og håber på, at andre kommer og redder os. Det kan f.eks. være ved, at de ændrer adfærd, eller de gør noget for os. I rollen som offer vender vi vores frustration og tristhed indad, vi bebrejder os selv, og vi gør os selv meget små. Som offer placerer vi ”skylden” for noget hos os selv, og vi siger ”det er også min skyld fordi”. Og vi føler os i rollen som offer ensom, trist og afmægtig.
Men ligesom det er muligt at lære at træde ud af de andre roller i dramatrekanten, så er det også muligt med offerrollen. Og det sker ved, at vi lærer at tage kærligt ansvar for os selv, og det gør vi ved at være en kærlig, varm og omsorgsfuld mor for os selv. Vi skal lære at være der for os selv. Vi skal mærke, hvad vi har behov for, og hvad vi ønsker, og vi skal lære at give det til os selv.
Vi skal med andre ord i gang med at lære at lytte til, hvad vores indre barn har af behov og ønsker, og vi skal i gang med at dække disse behov og ønsker.
I offerrollen har vi glemt vores egen indre styrke, lys og kærlighed. Og vi har glemt eller tilsidesat egne behov og ønsker. Så for at komme ud af offerrollen skal vi i gang med at være ærlige overfor os selv omkring vores behov og ønsker, og vi skal åbne op og udtrykke, hvad vi har af behov og ønsker på en hensigtsmæssig måde. Og jo mere ærlige og autentiske vi bliver, desto nemmere bliver det for os selv og andre at give os det, som vi har brug for.
Der er også lavet blogindlæg om rollen som krænker og redder, og der er lavet en video om dramatrekanten og de tre roller heri, og den kan ses på Pinkdiamants Facebook side (@pinkdiamantcoach).